|
|
|
|
|
|
|
|
|
På alle vore pladser taler vores medarbejdere engelsk. Vores medarbejdere og vores gæster kommer fra mange forskellige europæiske lande, og det er derfor det nemmeste for alle parter, at vis hovedsproget er engelsk. Alligevel kan man selvfølgelig godt være heldig og "lande" på en plads, hvor der også er dansktalende personale!
|
|
|
|
|
På de fleste af vore campingpladser er det muligt at parkere en bil på enheden. På nogle pladser kan der være omstændigheder der gør at det ikke er muligt at parkere på enheden. Det kan f.eks. være på pladser med mange forskellige niveauer eller meget små enheder. Det vil under sådan omstændigheder altid være muligt at parkere på campingpladsens parkeringsplads.
OBS! Det vil som regel altid koste ekstra at få plads til mere end en bil.
|
|
|
|
|
Teltene kan lukkes med en kraftig lynelås, men der findes ingen aflåsningsmuligheder. Alle vore mobilhomes kan naturligvis låses. Nøglen til vognen får I af vores medarbejder på pladsen, når I ankommer.
|
|
|
|
|
I skal altid holde godt øje med jeres værdigenstande, når I er på ferie sydpå. På campingpladserne er det næsten altid muligt at få opbevaret penge og pas i receptionen eller leje en safetybox.
|
|
|
|
|
Hvis I allerede før afrejse ved, at I formodentlig ankommer til pladsen sent om aftenen eller om natten, vil vi gerne have besked herom. Vi kan herefter informere vores medarbejdere på campingpladsen, så de er forberedt. Hvis I først undervejs finder ud af, at I formodentlig vil ankomme senere end beregnet, skal I ringe til pladsen inden kl. 20:00 og efterlade en besked til vores medarbejder. Hvis I ankommer efter kl. 23:00, skal I parkere udenfor campingpladsen og kun tage det mest nødvendige med ind til enheden.
|
|
|
 |
 |
|
|