
Nyd Frankrig


Andre lande, andre traditioner. Og andre spisevaner. I Frankrig bliver der lagt stor vægt på god mad og friske ingredienser. Nydelse er i det hele taget vigtig. Vi kan kun anbefale, at I prøver regionale produkter og specialiteter mens I er på campingferie. Vi har samlet nogle tips om de franske spisevaner til jer her.

Baguette: En fransk klassiker!
På dansk betyder La Baguette 'lille stav' og ingen andre steder smager det bedre end i Frankrig. Det er næsten umuligt at købe dette friske, sprøde brød ved bageren og komme hjem med det uden at have tyvstartet. Man spiser brødet det med ost eller paté. Franskmændene skubber også gerne maden op på gaflen med et lille stykke baguette eller 'visker' til sidst tallerkenen ren med et brødstykke.

Lyst til pizza?
Når man bestiller pizza i Frankrig, bliver man ofte spurgt, om man vil have en pikant sauce eller pizzaolie ovenpå. Som regel er det en olie rørt med chili og krydderier, men der findes også mindre stærke varianter. Tag og prøv det.

En lille snack inden middagen
Franskmændene kan godt lide en lille Aperitif - eller 'Apéro' - inden aftensmaden. Her mødes man med venner eller naboer, drikker et glas vin eller en Pastis (børnene får et glas juice), og nyder lidt oliven, nødder, små sandwich, lufttørrede pølse... Pas på, at I ikke bliver mætte med det samme, for herefter er det blevet tid til at spise aftensmad.

Hvid, rød eller rosé?
Regionen Languedoc-Roussillon er kendt for sine mange vinmarker - der skulle være omkring 300.000 hektar - og selvfølgelig også for de mange fantastiske vine. Man ved slet ikke hvilken vin man skal smage først. Nogle campingpladser i Sydfrankrig ligger lige omkring vinmarkerne, og nogle har endda deres egen vingård. Så er valget pludselig slet ikke så svært...
Campingplads med vingård:

Anbefaling til madoplevelse
I hjertet af den fortryllende by Mougins ligger en lokal restaurant, som får livsnydere fra hele verden til at slå vejen forbi. Restaurant L'Almond har gennemgået en stor renovering og fra den flotte tagterrasse er der en skøn udsigt over bakker og olivendale.
Campingplads i nærheden: