Camping ved Côte d'Azur & i Provence

Familieferie ved Côte d'Azur og i Provence

Besøg Côte d'Azur & Provence

Her eksisterer gammeldags traditioner og moderne hedonisme side om side i perfekt harmoni. Du kan tilbringe dagene i søvnige middelalderbyer og på øde sandstrande omgivet af fyrretræer dybt inde i det uspolerede franske landskab eller du kan iklæde dig festtøjet og hænge ud med de rige og berømte i de moderne kystbyer, Cannes og Nice. Her får du det bedste fra to meget forskellige verdener.

riviera, aiguines, vineyards

Opdag Côte d'Azur & Provence

Tag på en køretur igennem den middelalderlige landsby, Villages Perchés, som ligger smukt tegnet på klippesiden og nyd det stille liv og den fantastiske udsigt. Tag en smuttur til Monaco, verdens næstmindste land. Brug dagen under den fantastiske åbne himmel og til hest i det vilde Camaraque eller tag på rafting igennem slugten, Gorges du Verdon. Eller tilbring dagen i kosmopolitiske Marseilles eller i de trendy badebyer, Nice og Cannes.

Taste Riviera and Provence, Cannes

Smag Côte d'Azur & Provence

Der er så meget, man kan prøve i denne region – fra den traditionelle provencalske madlavning med sine gavmilde portioner og stuvninger over pizza og tapenader serveret med sprøde brødskiver til forsigtigt krydrede fiskeretter på de sofistikerede restauranter i smarte badebyer. Men ligegyldigt hvilken ret man vælger at forkæle ganen med, smager maden aldrig bedre, end når den ledsages af et køligt glas af den lokale rosévin.

Feel Riviera and Provence, Gorges du Verdon

Mærk Côte d'Azur & Provence

Træk vejret igennem de duftende fyrretræer, de syrlige citronlunde og de salte kys fra Middelhavet. Tag en dukkert i det lune middelhavsvand eller i en iskold bjergsø. Du kan gå en tur langs stranden på Promenade de la Croisette eller du kan beundre den imponerende arkitektur i Avignon og de storslåede slugter ved Gorges du Verdon.

St Tropez

St. Tropez

Hjemsted for millionærer og aldrende rockstjerner - og et fantastisk sted at kigge på mennesker og på butikker. Der er stadig masser af lokal charme at finde under den glitrede overflade – tag blot en tur rundt i de små gyder og smalle stræder.

Gorges du Verdon

Gorges du Verdon

Disse enorme slugter danner de perfekte rammer for en dramatisk rafting-tur eller for en eventyrrejse i kajak. Hvis du foretrækker noget, der er mindre energikrævende, så kan du køre en tur langs den sydlige side, hvor der er masser af rastepladser med en fantastisk udsigt.

Marineland

Marineland

Der er noget for alle i denne enorme forlystelsespark – selv for aspirerende cowboys. Her kan man opleve alle mulige havdyr, og man kan kaste sig ud fra den nervepirrende vandrutsjebane i Aquasplash eller kigge forbi Wild West Farm lige ved siden af.

Ile de Porquerolles

Île de Porquerolles

Øen med de skjulte bugter, hvor du kan tilbringe en dejlig feriedag. Her er der ingen biler, så her er dejlig roligt og børnene kan gå på opdagelse mens forældrene slapper af.

Avignon

Avignon

Denne majestætiske by er beskyttet af fæstningsvolde fra det 14. århundrede og fyldt med gallerier og museer. Utallige kunstnere er igennem århundreder blevet inspireret af byen.

Hvordan er vejret?