Seværdigheder

Vil du gerne have uforglemmelige indtryk og oplevelser med hjem fra ferien? Her kan du finde inspiration blandt nogle af de smukkeste steder og mest spændende aktiviteter i Europa.

For at kunne anbefale dig de bedste oplevelser, har vores Eurocamp teams besøgt en række seværdigheder og aktiviteter, og her kan du få idéer til feriens udflugtsmål. Når du først begynder at udforske de mange smukke seværdigheder, vil du utvivlsomt selv finde nye perler.

Nationalpark Cévennen

I nationalparken Cevévennen kan du både cykle og vandre i landskabet eller padle i kajak på de smukke floder. Parken byder på grotter, bjerge, floder og ikke mindst de to imponerende kløfter: Tarn og Jonte, samt stenskoven Le bois de Païolive, hvor erosionen har skabt de mest forunderlige skulpturer. Uanset om du vælger at cykle, vandre eller sejle, så venter der dig en uforglemmelig naturoplevelse.

Campingplads i nærheden: Val de Cantobre >

Ferie ved foden af Verdon-kløften

Gorges du Verdon er Europas svar på Grand Canyon, og bliver ofte beskrevet som Europas smukkeste. Det spektakulære kløft landskab er dannet ved, at floden Verdon har skåret sig op til 700 meter ned gennem den kalkholdige undergrund. Hele Verdon-kløften er ca. 25 km. lang, og byder på enestående vandre- eller kanoture.

Campingplads i nærheden: Domaine du Verdon >

De forhistoriske hulemalerier i Dordogne

I Dordogneregionen findes et stort antal huler og grotter, og her findes også nogle af de bedst bevarede hulemalerier i verden. Du kan blandt andet besøge en nøjagtig kopi af de berømte malerier fra Lascaux. De helt enestående hulemalerier blev opdaget ved et tilfælde af fire drenge i 1940. Også Rouffignac hulen, der kaldes hulen med de 100 mammutter, er bestemt et besøg værd.

Campingplads i nærheden: Le Moulin de Paulhiac >

Europas højeste sandklit

Nyd den fantastiske udsigt og følelsen af det varme sand mellem tærerne på Dune de Pilat i det sydvestlige Frankrig. Dune de Pilat er ca. 110 meter høj og dermed den højeste klit i Europa. Hvis du er modig og i god form, så kan du prøve kræfter med sandsurfing – en blanding mellem surfing, skateboarding og snowboarding, som har været praktiseret helt tilbage i det gamle Egypten.

Campingplads i nærheden: Côte d'Argent >

De franske vinmarker

Der er ikke meget, der er så idyllisk som en fransk vingård omgivet af vinmarker, der er anlagt i terrasser op af bjergskråningerne. Nyd det smukke landskab og, fremfor alt, muligheden for at smage på de franske vine, som ubetinget er blandt verdens bedste. En vin smager måske allerbedst, hvor den er produceret, og for enhver vinelsker er det en uforglemmelig oplevelse at se hele produktionsprocessen – fra vindrue til vinflaske.

Anbefalet campingplads: Domaine de Massereau >

Surferparadis i Briarritz

Biarritz er en elegant og sofistikeret by med mange butikker og restauranter, og er samtidig et paradis for surfere på grund af de høje bølger, der ruller ind over kysten fra Atlanterhavet. Du har nærmest bølgegaranti, og du finder surfskoler langs hele stranden. Den mest familievenlige strand hedder Grand Plage og stranden Côte des Basques er mest velegnet for de yngre surfere.

Campingplads i nærheden: Le Ruisseau >