Vores betingelser for rejsen
I. EGNE YDELSER
1. Rejsearrangør
Rejsearrangør for Eurocamp-rejser er Greenbank Holidays Limited, Chelford House, Gadbrook Park, Rudheath Way, Northwich, Cheshire CW9 7LN England, registreret i England under nr. 1160442 (i det følgende kaldt: "GHL"). Aftalen om en Eurocamp-rejse indgås derfor mellem GHL og dig som rejsende (i det følgende kaldt: "Rejsende").
2. Rejseformidler
Formidling af Eurocamp-rejser for GHL sker eksklusivt gennem DUR Dein-Urlaub-Reisevermittlung GmbH, Poßmoorweg 2, 22301 Hamburg, registreret under HR-B 71213 i byretten Hamborg, Tyskland, tlf.: +45 89 87 36 56, danske e-mail: info@eurocamp.dk (i det følgende kaldt: ("Rejseformidler"). Gennem formidlingen bliver rejseformidleren ikke kontrahent af rejseaftalen, men rejseformidleren formidler kun aftalen om en rejse, som indgås mellem GHL og den rejsende.
3. Tilbud og indhold af ydelsen
GHL udbyder ferier i telte, mobilhomes eller luksushytter på campingpladser i forskellige lande i Europa. Ydelsens indhold er beskrevet på hjemmesiden www.eurocamp.dk (og evt. i andet informationsmateriale) og prislister, som er gyldige for den pågældende bookingperiode. Beskrivelsen af ydelsen tager hensyn til lokale forhold i det pågældende rejseland. Den rejsende er selv ansvarlig for ankomst og afrejse. GHL accepterer kun bookinger for mindst 2 sammenhængende overnatninger. Desuden accepterer GHL bookinger fra grupper (over 4 voksne) og idrætsforeninger principielt kun på forespørgsel (dog ikke i juli/august). En overnatningsenhed må ikke bebos af flere personer end der er booket for den. Mobilhome-typerne med 2 soveværelser må bebos af maks. 7 personer (maks. 4 voksne). Mobilhome-typerne med 3 soveværelser må bebos af maks. 8 personer (maks. 4 voksne). Nogle campingpladser i vores program tillader kun 6 personer pr. standplads, således at en mobilhome på disse campingpladser kun må bebos af maks. 6 personer. Luksushytter med 5 senge må kun bebos af maks. 5 personer (4 voksne), alle øvrige luksushytter må bebos af maks. 6 personer (maks. 4 voksne).
GHL's tilbud henvender sig primært til familier, der rejser med børn. Bookinger fra unge under 18 år, der rejser alene, eller fra unge voksne under 21 år uden ledsagende børn, vil ikke blive accepteret. Dette gælder uanset antallet af rejsende. Vi forbeholder os ret til at annullere sådanne bookinger.
4. Tilmelding og aftalens indgåelse
Bookingstilmeldingen er den rejsendes tilbud på at indgå en aftale med GHL. Tilmeldingen kan ske skriftlig, mundtlig, telefonisk eller elektronisk og skal sendes til rejseformidleren, som videresender tilbuddet til GHL. Den juridisk bindende aftale mellem GHL og den rejsende træder i kraft ved modtagelsen af bookingbekræftelsen, som rejsebureauet på vegne af GHL sender til rejsende via mail og som er tilgængeligt under »Mit Eurocamp«. Den rejsende er kontraktpartner med GHL for egne bookinger og tredjepersoner, medmindre vedkommende optræder som repræsentant for tredjeparter, hvilket må antages at være tilfældet for personer uden for familien. Med disse indgås en separat kontrakt med GHL; hvis den person, der foretager bookingen, påtager sig betalingsforpligtelsen for alle rejsende, hæfter vedkommende solidarisk for den samlede betalingsforpligtelse.
Efter modtagelsen skal den rejsende straks underrette rejsebureauet, hvis der er fejl i detaljerne på bookingbekræftelsen eller andre dokumenter. Senere ændringer kan ikke foretages, og det kan påvirke rejsendes rettigheder, hvis der ikke er givet besked om unøjagtigheder i et af dokumenterne inden for femten (15) dage efter afsendelsen.
Hvis GHL ikke modtager de aftalte betalinger fuldt ud og rettidigt, forbeholder GHL sig ret til at behandle bookingen som annulleret af rejsende. I dette tilfælde pålægges der annulleringsgebyrer, som er fastsat i underpunkt 8.
5. Oplysninger om bookingen
Sammen med bookingbekræftelsen og fakturaen modtager den rejsende oplysninger om:
a) Bookingnummer
b) Dato for bookingen
c) Rejsemål/campingplads
d) Ankomst- og afrejsedag samt opholdets varighed pr. campingplads
e) Pris på den bookede boligtype
f) Tilkøbt ekstraudstyr
g) Navne og fødselsdatoer på alle rejsende
6. Priser og betalingsbetingelser
6.1Aftaleindgåelse
Den juridisk bindende aftale mellem GHL og den rejsende træder i kraft ved modtagelsen af ordrebekræftelsen. De respektive betalingsfrister for de betalingsbetingelser, som den rejsende har valgt ved booking, er gældende. GHL forbeholder sig retten til efter eget skøn at tilbagebetale depositummet og afvise udstedelsen af en ordrebekræftelse.
6.2 Generelt og turistskat
Dagsaktuelle priser anføres på www.eurocamp.dk. Priserne er inklusiv el, vand og gas. Der kan komme ekstra omkostninger i forbindelse med lokale turist- og miljøskatter, som ikke er en del af rejseprisen og skal betales på et senere tidspunkt.
Kreditkortbetalinger debiteres med det samme. Hvis betalingen ikke betales inden for fristen, har GHL ret til at hæve aftalen, når en rimelig tillægsfrist for betaling er udløbet uden at udbetalingen er modtaget, samt som skadeserstatning at debitere kunden med de annulleringsomkostninger, som er beskrevet i punkt 8 længere nede på denne side. Der gælder de respektive betalingsfrister for de betalingsbetingelser, som den rejsende har valgt ved reservationen. Restbeløbet er forfaldent til betaling og skal betales 8 uger inden ankomsten. Hvis den rejsende booker rejsen senere end 8 uger før rejsens begyndelse, er rejsens fulde pris forfalden til betaling straks efter at den rejsende har modtaget fakturaen. Den rejsende får kun adgang til boligen, når det kan dokumenteres at rejsen er fuldt betalt. Ca. fire uger inden ankomstdatoen bliver rejsedokumenterne sendt via email, såfremt rejsen er fuldt betalt. Ved last minute bookinger, hvor det fulde beløb bliver betalt med det samme, modtager den rejsende feriedokumenterne så snart rejsen er betalt.
Turistskat og miljøskat
På de fleste destinationer skal gæster betale en turistskat og/eller en miljøafgift pr. person pr. dag. Størrelsen på beløbet varierer afhængigt af land, campingplads og rejsedeltagernes alder. Rejsende vil blive informeret om disse omkostninger af rejsebureauet før booking. For korrekt beregning af beløbet er det den rejsendes ansvar at give de korrekte aldersoplysninger for alle rejsedeltagere under bookingprocessen.
Disse turistskat/miljøafgift er som udgangspunkt en del af rejseprisen. Men hvis dette ikke er tilfældet, skal de rejsende betale skatten/afgiften ved ankomsten til campingpladsen. Rejsende kan finde de relevante oplysninger under bookingprocessen og på ordrebekræftelsen.
Prisændringer
Prisen på bookingen er fastsat på bookingtidspunktet. Skulle prisen falde er det ikke muligt at matche denne pris med den oprindelige. Hvis vi har begået en fejl i prisfastsættelsen, kontakter vi de berørte kunder og informerer dem. Alle bookinger, der er bekræftet på baggrund af en prisfejl, vil blive annulleret. Kunder, der er villige til at betale det korrekte beløb for ferien, vil kunne rejse som planlagt, når betalingen er foretaget. Kunder, der ikke er villige til at betale det ekstra beløb, vil få deres rejse aflyst og modtage fuld refusion.
6.3 Delbetalinger
Yderligere information om delbetaling kan findes her.
Delbetalinger med kredit- eller betalingskort
For at gennemføre betalingen kræver GHL yderligere, automatisk debiterede delbetalinger via det kort, hvormed indbetalingen allerede er foretaget. Delbeløbene og datoerne meddeles tydeligt til den rejsende under bookingprocessen. Rejsebureauet sender den rejsende påmindelsesmails inden hver delbetalingsdato.
Ferien skal betales fuldt ud senest 56 dage før feriens begyndelse.
Vigtig information om automatiske delbetalinger
Hvis den rejsende betaler depositum med betalings- eller kreditkort, accepteres det, at de resterende delbetalinger automatisk trækkes fra samme kort på den gældende forfaldsdato.
Det er derfor den rejsendes ansvar at sikre, at et gyldigt kort med tilstrækkelige midler anvendes til betalinger. Samtykke til den automatiske debitering sker, så snart den rejsende krydser af i bekræftelsesfeltet under bookingprocessen og dermed accepterer vores bookingbetingelser. Uden et sådant samtykke kan bookingen ikke gennemføres.
Delbetaling ved bankoverførsel
For at gennemføre betalingen kræver GHL yderligere delbetalinger. Delbeløbene og datoerne meddeles tydeligt til den rejsende under bookingprocessen. Rejsebureauet sender den rejsende påmindelsesmails inden hver ratebetalingsdato.
Ferien skal betales fuldt ud senest 56 dage før feriens begyndelse.
Ændringer og yderligere betalinger
Skift betalingsmetode: Hvis den rejsende til enhver tid ønsker at ændre betalingsmetode, skal han eller hun kontakte rejsebureauet inden næste debiteringsdato, så ændringen kan foretages.
Tilpas betalingsdato: Hvis den rejsende ønsker at justere en planlagt betalingsdato, skal han eller hun kontakte rejsebureauet. Betalingsoplysninger kan kun justeres inden for 7 dage efter den oprindelige dato.
Forøgelse af rejsens værdi: Hvis rejsens værdi stiger efter booking (f.eks. ved at tilføje ekstraudstyr eller forlænge opholdet), vil de ekstra omkostninger blive fordelt på de resterende delbetalinger. Sker dette inden for 56 dage efter feriens start, trækkes merudgifterne automatisk på det gemte kort.
Yderligere betalinger: Den rejsende kan til enhver tid foretage yderligere betalinger med kredit- eller betalingskort under "Mit Eurocamp" eller ved bankoverførsel. I dette tilfælde vil beløbet for den næste rate blive justeret i overensstemmelse hermed.
Fuld betaling: Den rejsende kan til enhver tid betale for hele ferien med kredit- eller betalingskort under "MiT Eurocamp" eller ved bankoverførsel.
Hvad sker der, hvis betalinger mislykkes?
Hvis GHL ikke er i stand til at behandle en delbetaling, vil det skyldige beløb blive lagt til den næste delbetaling. Hvis delbetalinger ikke kan behandles på to på hinanden følgende datoer, vil rejsebureauet kontakte den rejsende for at anmode om, at alle udestående betalinger afregnes med en alternativ metode.
Undladelse af at foretage disse betalinger vil betyde, at bookingen vil blive behandlet som annulleret af den rejsende. I dette tilfælde pålægges afbestillingsgebyrer, som angivet i afsnit 8 (hvis relevant).
7. Reservering af pladser
På de fleste af vores campingpladser kan vi tilbyde en forudbestilt service, hvis der er ledige pladser. Der er et gebyr for denne service, som varierer afhængigt af datoen og/eller campingpladsen og/eller den ønskede type service. Vi tilbyder denne betalingspligtige pladsreservationsservice til nabostandpladser (begge reservationer er betalingspligtige), specifikke pladser eller specifikke områder på campingpladserne. Vi kan ikke længere imødekomme uformelle særlige ønsker om foretrukne pladser. Rejsende med nedsat mobilitet eller andre særlige behov skal informere os på reservationstidspunktet. GHL vil gøre alt for at imødekomme sådanne ønsker, men kan ikke garantere dette, medmindre det udtrykkeligt er blevet bekræftet inden rejsens start.
8. Kundens annullering/ombooking
Den rejsende kan når som helst træde tilbage fra den bookede rejse, før rejsen påbegyndes. Men i dette tilfælde aftales der afbestillingsomkostninger som skadeserstatning. Afbestillingen skal meddeles GHL (Greenbank Holidays Limited, c/o RM&S Reise Marketing & Service GmbH, Poßmoorweg 2, 22301 Hamburg; dansk e-mail: info@eurocamp.dk; tlf.: +45 89 87 36 56) eller rejseformidleren (se punkt I.2. i disse almindelige forretningsbetingelser), som modtager tilbagetrædelseserklæringen for GHL. Det anbefales, at den rejsende sender en skriftlig annullering. Ved afbestilling anses følgende faste annulleringsgebyrer for at være aftalt, hvorved det afgørende tidspunkt er den dato, hvorpå erklæringen om tilbagetrædelse fra aftalen kommer frem til GHL hhv. den rejseformidler, der handler på GHLs vegne.
Den rejsende har ret til at bevise, at GHL ikke har lidt nogen eller mindre skader i forbindelse med afbestillingen end de beløb, der er angivet i GHL's fastpris. Hvis den rejsende har behov for at ændre eller ombooke, er GHL villig til at søge efter individuelle alternativer, hvis der er ledige pladser.
Hvis den rejsende har behov for at ændre eller ombooke, er GHL villig til at søge efter alternativer og foretage ændringer såfremt det er muligt. Ombooking/ændring af en rejse er generelt mulig mod et ændringsgebyr på 250 kr. For detaljerede oplysninger skal den rejsende henvende sig skriftligt til info@eurocamp.dk eller telefonisk på +45 89 87 36 56.
8.1 annulleringsgebyr på 2025-bookinger samt 2026-bookinger, som blev booket inden den 29.10.2025:
a) fra datoen for rejsebekræftelsen har den rejsende 1 dags gratis annullering. Det gælder ikke for rejser, som er booket 21 dage og mindre før rejsens påbegyndelse. For sådanne rejser gælder de betingelser for annullering, som er beskrevet under punkt d) til e).
b) Op til 8 uger før rejsens påbegyndelse: Tab af depositum
c) Op til 4 uger før rejsens påbegyndelse: 60% af rejsens fulde pris
d) Op til 1 dage før rejsens påbegyndelse: 90% af rejsens fulde pris
e) Forventet ankomstdag: 100% af rejsens fulde pris.
8.2 annulleringsgebyr på 2026-bookinger, som blev booket efter den 29.10.2025
a) fra datoen for rejsebekræftelsen har den rejsende 1 dags gratis annullering. Det gælder ikke for rejser, som er booket 21 dage og mindre før rejsens påbegyndelse. For sådanne rejser gælder de betingelser for annullering, som er beskrevet under punkt e) til f).
b) Op til 8 uger inden rejsens påbegyndelse: Tab af depositum
c) Op til 4 uger inden rejsens påbegyndelse: 60% af rejsens fulde pris
d) Op til 5 dage inden rejsens påbegyndelse: 90% af rejsens fulde pris
e) 0-4 dage inden rejsens påbegyndelse: 100% af rejsens fulde pris.
8.3 annulleringsgebyr på 2027-bookinger
a) fra datoen for rejsebekræftelsen har den rejsende 1 dags gratis annullering. Det gælder ikke for rejser, som er booket 21 dage og mindre før rejsens påbegyndelse. For sådanne rejser gælder de betingelser for annullering, som er beskrevet under punkt e) til f).
b) Op til 8 uger inden rejsens påbegyndelse: Tab af depositum
c) Op til 4 uger inden rejsens påbegyndelse: 60% af rejsens fulde pris
d) Op til 5 dage inden rejsens påbegyndelse: 90% af rejsens fulde pris
e) 0-4 dage inden rejsens påbegyndelse: 100% af rejsens fulde pris.
9. Reglement på campingpladsen, GHLs opsigelsesret, modtagelse og tilbagelevering af ferieboligen, depositum
Brugere af campingpladsen er forpligtet til at iagttage og overholde det reglement på campingpladsen, som er tilgængelig for alle og hængt op på campingpladsen. GHL kan uden varsel opsige aftalen i utide, hvis den rejsendes adfærd er truende eller ubehagelig og fører til forstyrrelser på campingpladsen eller hvis den rejsende forholder sig i strid med aftalen. Denne opsigelsesret er også gælende, hvis forstyrrelsen forårsages af en medrejsende, for hvilken den rejsende har indgået aftalen i eget navn. I tilfælde af en opsigelse uden varsel har GHL stadig krav på den fulde pris for rejsen, men GHL vil dog fradrage sparede omkostninger til fordel for den rejsende og sådanne fordele, som GHL opnår i forbindelse med en anden anvendelse af de ydelser, som der ikke er gjort krav på, inklusive godskrevne beløb fra andre ydelsesleverandører.
a) Overtagelse af boligen
Den rejsende er forpligtet til at behandle boligen ordentligt. Når man forlader boligen, skal man sikre mod storm (vinduer, døre og parasoller skal lukkes).
Opladning af el- og hybridbiler via stikkontakterne i vores boliger er strengt forbudt. I tilfælde af overtrædelse er vores personale autoriseret til at afbryde strømmen i din bolig.
b) Tilbagelevering af ferieboligen/depositum
Du forpligter dig til at efterlade boligen så rent og pænt, som du fandt den. Hvis boligen ikke er helt ren, når du ankommer, bedes du give vores team besked. Din bolig vil blive inspiceret ved afslutningen af dit ophold.
OBS: Da du bookede din rejse, betalte du et depositum. Dette depositum har intet at gøre med depositummet, der skal betales ifm. tilbageleveringsaftalen.
Nogle campingpladser er undtaget fra den nedenfor beskrevne procedure, da de har deres egne regler og kan kræve, at der betales et depositum på forhånd. Det vil fremgå af dine rejsedokumenter, hvis du har booket en af disse campingpladser, og teamet på pladsen vil drøfte kravene med dig ved check-in.
1. Dine grundlæggende opgaver før check-out på alle campingpladser og i alle boligtyper:
Boligen skal være rengjort inden klokken 10.00. Du skal efterlade boligen i pæn stand, og følgende punkter skal være udført inden afrejse:
...tøm alle skraldespande, tøm køleskabet og fjern al mad fra boligen,
...tag opvasken og sæt alt på plads (tøm opvaskemaskinen, hvis du har en),
...rengør grillen (hvis du har en)
...tag linned af sengene og lad det lånte sengetøj ligge i et pudebetræk sammen med håndklæderne ved hoveddøren.
I følgende tilfælde tager vores team sig af slutrengøringen ud over de punkter, der er nævnt ovenfor:
Alle mobilhomes med undtagelse i Frankrig
I Frankrig: Alle Premium Exclusive og Ultimate mobilhomes
Hvis du på forhånd har tilkøbt vores slutrengøring i Frankrig
2. Slutrengøring
Hvis du har booket en af følgende boligtyper, skal du udføre yderligere opgaver ud over dem, der er nævnt ovenfor:
Alle Classic, Comfort og Premium (også XL eller Azure) mobilhomes i Frankrig
Telte på alle campingpladser i alle lande
Alle boligtyper på Camping Llevado (CB054)
Slutrengøringen omfatter:
Køkken: Skabe, hylder, skuffer, komfur, ovn, køle/fryseskab, mikroovn, kaffemaskine og overflader skal rengøres og tørres af.
Badeværelse: Efterlad bruser, håndvask og toilet rene og tør hylderne af.
I alle rum: Gulvene skal fejes og vaskes og reoler, møbler og sofa skal tørres af.
Terrasse: Fej gulvet og tør møblerne af.
3. Depositum
Inden ankomst på campingpladsen modtager du en mail med et link til online check-in. Gennemfør venligst denne proces før din ferie, så du hurtigere kan tjekke ind, når du ankommer til campingpladsen.
Ellers vil du blive bedt om at godkende dit kreditkort ved ankomsten til campingpladsen. Dit kreditkort vil blive brugt til et eventuelt depositum, men intet beløb vil blive opkrævet eller tilbageholdt. Under valideringsprocessen spærres beløbet på €1 på kreditkortet én gang. Der vil ikke blive opkrævet yderligere beløb på nuværende tidspunkt. Ved afslutningen af dit ophold vil dit kreditkort kun blive debiteret, hvis du ikke har gennemført ovenstående opgaver inden din afrejse. Depositummet er på maksimalt 150 euro.
Hvis du ikke har et kreditkort til godkendelsesprocessen, anbefaler vi, at du har 150 euro i kontanter klar som depositum. Nogle campingpladser kan ikke tage imod kontanter og vil i stedet bede dig om at underskrive en erklæring omkring depositummet.
4. Skader på indkvartering og inventar:
I tilfælde af skader på indkvarteringen eller inventar kan vi trække op til 1.000 euro på kundens kreditkort for at kompensere for skaderne.
10. Ansvar for personlige ejendele
Dine personlige ejendele
Vi bestræber os på at tilbyde et sikkert og behageligt ophold, men bemærk venligst, at alle gæster er ansvarlige for deres egne personlige ejendele.
Vores teams på campingpladserne kan ikke holdes ansvarlige for tab, tyveri eller beskadigelse af personlige ejendele, værdigenstande eller kontanter, der opbevares i boligen eller på stedet.
Vi opfordrer dig til at tage de samme forholdsregler, som du ville gøre derhjemme, f.eks. at låse døre og vinduer, når du går ud. Før du tjekker ud og forlader pladsen, skal du kontrollere, at du ikke har glemt noget.
11. Ændringer i ydelserne
GHL forbeholder sig ret til inden indgåelse af aftalen at bekendtgøre en ændring af oplysningerne på hjemmesiden (og evt. i andet informationsmateriale) af saglig begrundede, væsentlige og ikke forudsigelige grunde. Desuden kan GHL foretage ændringer af enkelte rejseydelser eller afvigelser fra det aftalte indhold i rejseaftalen, som bliver nødvendige efter indgåelse af aftalen, og som ikke forårsages af GHL på tro og love. Sådanne ændringer fører ikke til garantikrav og den rejsendes krav på skadeserstatning, såfremt ændringerne eller afvigelserne ikke er væsentlige og ikke forringer det væsentlige indhold af ydelser for den bookede rejse. GHL har især ret til at stille en erstatningsydelse af samme værdi til rådighed på en campingplads. GHL vil omgående informere den rejsende om ændringer af eller afvigelser fra ydelsen. Hvis GHL ændrer væsentlige rejseydelser på en måde, som den rejsende ikke er parat til at acceptere, og hvis der på grund af dette opstår en rejsemangel, så finder bestemmelserne for garantikrav og ansvar i punkt I.10 og I.11 i disse generelle forretningsbetingelser anvendelse.
12. Reklamationsret
For eventuelle garantikrav for den rejsende gælder lovlige bestemmelser. I den forbindelse skal den rejsende iagttage følgende: Den rejsende skal omgående anmelde mangler til den repræsentant, som er til stede og som er nævnt i rejsedokumenterne eller til GHL i Hamborg under vores telefonnummer +45 89 87 36 56 og skal bede om at disse mangler bliver afhjulpet. Rejseformidleren er ikke ansvarlig for at modtage reklamationer. Hvis rejsen forringes væsentligt på grund af en mangel og hvis GHL ikke afhjælper manglen inden for en rimelig frist, som den rejsende har bestemt, har den rejsende ret til at opsige aftalen inden for rammerne af de lovlige bestemmelser (§ 651e BGB (tysk civil lovbog). Fastsættelse af en frist er ikke nødvendig, hvis det ikke er muligt at afhjælpe manglen eller hvis GHL nægter at afhjælpe manglen eller hvis øjeblikkelig opsigelse af aftalen er begrundet på grund en særlig interesse af den rejsende. Den rejsende skal meddele eventuelle garantikrav til GHL (Greenbank Holidays Limited, c/o RM&S Reise Marketing & Service GmbH, Poßmoorweg 2, 22301 Hamborg; dansk mail: info@eurocamp.dk; tlf.:+45 89 87 36 56) inden for en måned efter det aftalte ophørstidspunkt for rejsen. Det anbefales, at kunden indleverer en skriftlig fremsættelse. Rejseformidleren er ikke ansvarlig for at modtage garantikrav. Når fristen er udløbet, kan den rejsende kun gøre krav gældende, hvis han er blevet forhindret i at overholde fristen uden egen skyld. Forsikringspræmier og betaling af tredjeparters ydelser (hoteller, færger osv.) er ikke berørt.
13. Ansvar
Inden for rammerne af den pligt til at forholde sig således, som ordentlig og forsigtig forretningsbrug tilsiger, hæfter GHL for at de rejseydelser, som er aftalt i rejseaftalen, leveres behørigt. Hæftelsen i henhold til aftalen for skader, som ikke er personskader, er begrænset til den tredobbelte pris for rejsen, såfremt en skade hverken er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt af GHLs medarbejdere, eller såfremt GHL er ansvarlig for en skade, som er påført den rejsende alene på grund af en fejl fra en ydelsesleverandør. Alle skadeserstatningskrav mod GHL på grund af skadevoldende handling, som ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed, hæfter GHL ved materiel skade op til 4.000 euro (29.700 DKK). Hvis den tredobbelte pris for rejsen overstiger denne sum, er hæftelsen for materiel skade begrænset til beløbet på den tredobbelte pris for rejsen. Eurocamp frasiger sig ansvar for tab af genstande, som de rejsende medtager til campingpladsen. Deltagelse i fritids- og/eller sportsaktiviteter, som GHL tilbyder på campingpladsen, er for de rejsendes risiko. GHLs instruktører og idrætslærere er kvalificerede, faglærte medarbejdere. Den rejsende har ikke krav på erstatning, hvis disse er midlertidigt fraværende på grund af sygdom eller andre grunde.
14. Forældelsesfrist
12.1. Den rejsendes krav i henhold til §§ 651 c til f BGB (tysk civil lovbog) som følge af skade på liv, legeme eller helbred, som skyldes en uagtsom pligtforsømmelse fra GHLs side eller en forsætlig pligtforsømmelse fra en lovlig repræsentant eller medhjælper fra GHL, forældes efter to år. Det gælder også erstatningskrav på øvrige skader, som skyldes en grov uagtsom pligtforsømmelse fra GHLs side eller en forsætlig eller grov uagtsom pligtforsømmelse fra en lovlig repræsentant eller medhjælper fra GHL.
12.2. Alle øvrige krav i henhold til §§ 651 c til f BGB (tysk civil lovbog) forældes efter 1 år.
12.3. Forældelsen i henhold til punkt 12.1. og 12.2. begynder på den dag, på hvilken rejsen skulle være ophørt i henhold til det, der er aftalt i aftalen.
12.4. Hvis der mellem den rejsende og GHL verserer forhandlinger om kravet eller de forhold, som ligger til grund for kravet, udskydes forældelsen til den rejsende eller GHL nægter at fortsætte forhandlingerne. Forældelsen indtræder tidligst 3 måneder efter at udskydelsen af forældelsen er afsluttet.
15. Regler for pas, visa, told, valuta og sundhed
Danskere skal under hele rejsen være i besiddelse af et gyldigt id-kort eller rejsepas i de lande, der tilbydes som rejsemål på hjemmesiden og evt. andet informationsmateriale. I Kroatien skal passet være gyldigt i mindst 3 måneder til indrejsen. Børn skal have et gyldigt børnepas.
Den rejsende er selv ansvarlig for at overholde alle de regler, som er vigtige for at gennemføre rejsen. Alle ulemper, der opstår som følge af manglende overholdelse af disse regler, er for den rejsendes regning, hvis de er betinget af ugrundet forkerte eller manglende informationer fra GHLs side.
16. Forskellige forhold
Der gælder tysk ret. Rejsendes krav må ikke afstås, heller ikke til ægtefæller; fremsættelse af afståede krav ad rettens vej er udelukket. Det er den rejsendes pligt at kontrollere, at bookingsbekræftelsen, fakturaen og rejsedokumenterne er korrekte og fuldstændige. Undladelse påvirker principielt ikke garanti- og skadeserstatningskrav, men kan dog have en formindskende effekt på kravet.
Den rejsendes samtykkeerklæring til modtagelse af reklamemateriale: Du accepterer, at de personlige oplysninger, du afgiver, vil blive brugt med henblik på skriftlig annoncering om produkter og tilbud fra Greenbank Holidays Limited. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke med fremtidig virkning fra os som rejsearrangør (Greenbank Holidays Limited, c/o DUR Dein-Urlaub-Reisevmietung GmbH, Poßmoorweg 2, 22301 Hamburg).
II. YDELSER FRA ANDRE UDBYDERE
1. Rejseforsikring og tredjeparters ydelser
GHL anbefaler kraftigt, at rejsende tegner en privat rejseafbestillingsforsikring. Det er ikke muligt at tilkøbe forsikring gennem GHL i forbindelse med bookingen.
På GHLs hjemmeside henvises der også til tredjeparters ydelser (færger, biludlejning, hotelovernatninger, osv.). Rejseformidleren formidler ikke disse tredjeparters ydelser. For rejseydelser, som ikke er opfyldt i overensstemmelse med rejseaftalen, hæfter kun den pågældende tredjepart.
Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til vores rejseformidler på vores telefonnummer: +45 89 87 36 56.
Insolvensforsikring er tegnet hos Touristik-Versicherungs-Service GmbH (tourVERS), Borsteler Chaussee 51, 22453 Hamborg, tlf.: +49(0)40-2442880.
Senest opdateret den 05.11.2026
Har du brug for yderligere hjælp?
Tal med vores medarbejdere og få ferierådgivning skræddersyet til dig


