
Camping i Frankrig
De skønneste campingpladser til din ferie i Frankrig
Tag på opdagelse i fantastiske Frankrig! Et land fuld af skøn natur, kultur og hvor kulinariske oplevelser venter på dig! Om du er solelsker, naturven eller kulturinteresseret: Lige fra det romantiske Paris til strandene i Côte d’Azur venter en drømmeferie i Frankrig på dig! Haute Cuisine er garanteret, og ligegyldigt hvor i Frankrig du holder ferie, vil det verdensberømte franske køkken altid ledsage dig. Også børnene er vilde med vores campingpladser i Frankrig. Familiens firbenede ven er også velkommen på mange af vores franske campingpladser.
Til alle cykelsportfans: Hvis du er vild med cykelsport, og glæder dig til verdens største cykelløb i 2027, hvorfor så ikke opleve det hele live? Vi vil opdatere siden her, med campingpladser langs ruten.
Besøg Frankrig
Naturen
Det billedskønne franske landskab er på sit smukkeste med lavendelmarkerne i Provence, men hvis du foretrækker drama, er kalkstenskløfterne og floderne i Ardèche og Auvergne fortryllende. Du kan også opleve søerne og vandfaldene i Jurabjergene, når du tager på ferie i Frankrig.
Aktiviteter
Floderne i Dordogne, udsigten over Pyrenæerne og foden af de franske alper eller suset fra bølgerne på Korsika. Franske ferier er skræddersyet til at komme udendørs og nyde den storslåede natur. Vi ses på Picardies stille cykelstier!
Strande
Når du camperer i Frankrig og leder efter solrige bugter og klippesøer, er Bretagne fremragende - og ikke langt væk! Brede strækninger af blødt sand og klitter venter længere mod syd i familiefavoritten Vendée, eller for den ultimative solrige stranddag kan du tage til Languedoc og Roussillons lune kyster.
Kultur
Historien er levende og håndgribelig i Frankrig, som enhver udforskning af slottene i Loire vil vidne om. Kultur bliver ikke bedre end vinkældrene i Bordeaux i Gironde, så husk at føje det til rejseplanen, når du er på campingferie i Frankrig. Paris er selvfølgelig et kulturelt slaraffenland, men de kystnære feriesteder i Normandiet byder også på mange kulturelle højdepunkter.
Campingferie i Nordfrankrig
Der, hvor Den Engelske Kanal bliver til La Manche, er kysten foret med nogle af landets mest populære feriebyer. På Bretagnes keltiske kystlinje finder du vindblæste, men smukke bugte og vige, charmerende villaer fra Belle Epoque ved Dinard og familievenlige sandstrande ved Saint-Briac-sur-Mer.
Det centrale Frankrig
Det fremragende klima og de rolige bølger på vestkysten ud for Vendeé giver de perfekte forudsætninger til strand- og badeferie. Er du mere til de naturskønne bakker, skal du søge ind mod hjertet af Frankrig, hvor du kan vandre i et væld af slugter i området omkring Jurabjergene eller et af de ca. 1000 slotte i Loire, hvor de franske aristokrater levede i sin tid. Giv dig tid til at stoppe op og nyde et glas af den berømte Bourgogne-vin eller til at glide ned ad Alpernes bjergsider.
Sydfrankrig
Holder du af udendørslivet, er byerne Ardèche og Auvergne et besøg værd. Her finder du fortryllende bjerge, floder, kløfter, huler – ja, endda vulkaner. Hop ned i en kano og sejl op ad floderne eller tag på en dagsudflugt og oplev en kalkstenshule.
Sådan kommer du til Frankrig
Lufthavne
Mange af vores campingpladser ligger ikke langt fra en lufthavn. Man kan ofte få rigtig billige billetter til hertil – så gør det let for dig selv og flyv til din destination.
Man kan ofte finde gode forbindelser på www.momondo.dk. Bemærk: Eurocamp er ikke ansvarlig for indholdet på eksterne hjemmesider.
Lejebil
Hvis du flyver til din feriedestination, men alligevel gerne vil være mobil, så kan du overveje at leje en bil, som står klar i lufthavnen, når du lander.
Nogle af større biludlejningsvirksomheder er:
www.sixt.dk
www.avis.dk
www.europcar.dk
Bemærk venligst, at Eurocamp ikke ansvarlig for indholdet på eksterne hjemmesider.
Har du brug for yderligere hjælp?
Tal med vores medarbejdere og få ferierådgivning skræddersyet til dig





















